Bedre for miljøet – Bedre for dig
I Solviften er alle lejlighederne svanemærkede til glæde for hele familien og miljøet. Et sundt hjem og et godt indeklima er væsentlige forudsætninger for at skabe det gode liv.
Svanemærket har eksisteret i Danmark i mange år og er både kendt og anerkendt. Svanemærket indeholder skrappe krav til både byggematerialer og kemiske produkter, og du får derfor en bolig hvor der er gjort alt for at minimere risikoen for uønskede stoffer. Samtidig arbejder man efter forsigtighedsprincippet. Det betyder, at hvis der er mistanke om, at et stof har alvorlige miljø- eller sundhedseffekter, så kommer tvivlen forbrugeren til gode ved at udelukke stoffet. Det, synes vi, er sund fornuft.
En svanemærket bygning sætter krav til produktet i hele dets livscyklus, dvs. krav til både materialer, byggeprocessen, brugfasen samt affalds- og recirkuleringsfasen. Det er altså ikke kun miljøpåvirkningen i brugssituationen, men hele materialets livstid, der vurderes.
Et sundt hjem
Dit hjem danner rammen om din og din families hverdag. Svanemærket har bl.a. fokus på at undgå:
- Ftalater (væsker, der anvendes som blødgørere i plastprodukter)
- Borforbindelser og andre stoffer der mistænkes for at påvirke reproduktionsevnen – her anvendes forsigtighedsprincippet
- Stoffer der kan skade barnet under graviditet
- Stoffer der er kendt for at fremkalde kræft
Et sundt valg
Fordi der er et godt indeklima gennem krav til bl.a. ventilation, fugtsikring og afgasning af skadelig kemi.
Et trygt valg
Fordi en uvildig tredjepart har kontrolleret både byggeprocessen og den færdige bygning.
Et bæredygtigt valg
Fordi bygningen lever op til skrappe krav til miljøskadelige stoffer og bæredygtigt, certificeret træ.
Et økonomisk fornuftigt valg
Fordi bygningen har et lavt energiforbrug.
